Åh jammer...

Så er Handy-jan også nede med sygdom... Jeg vågner stadig med feber, og mindste øgle som burde være rask nu, eftersom det var hende der startede i søndags, er stadig syg og udgiver konstante klage-lyde der stresser for vildt. Eller også græder hun bare... Mea sidder bare stille i en krog og leger uden at gøre noget væsen af sig...
Et helt efterår og vinter med næsten konstant sygdom, barnegråd og dårlig samvittighed overfor alt og alle er ved at få krammet på mig... Jeg tør ikke sige at nu er bunden nået, for det kan jo altid blive værre, selvom man synes det er nu...
Jeg er så udmattet at jeg ikke engang har kræfter til at tude... Og jeg ved at Handy-Jan har det på samme måde...
Ældste øgle var lige så ofte syg de første år i hendes liv, og jeg endte med at få et antal dage hver måned på tabt arbejdsfortjeneste... Jeg tror ikke det går så galt denne gang, men noget ligner det mønster godt nok...
God weekend, jeg er over and out... Gid jeg må besvime og få lov til at sove en hel nat...
(Undskyld for brokkeriet :-/)