Bedst som hende her, begynder at vågne grædende hvert kvarter når hun er er faldet i søvn, og man begynder at ane en mellemøre-situation indeholdende nye dræn, penicillin og sygedage. Og min ryg viser sig fra sin værste side og kun vil lade mig sove hvis jeg sidder halvt oprejst i en sækkestol. Og jeg er VIRKELIG bagefter på mit arbejde, og indenfor de næste 3 uger skal holde oplæg for studerende og statusmøde på et barn jeg har kendt i 3 mdr, og jeg er så træt og føler mig fuldstændig SPEJLBLANK på det faglige område, og ikke er begyndt at skrive noget af det endnu. Og vi skal have åbent hus-arrangement om få dage, hvor hele hytten skal emme af renhed og total-køb-mig-straks, og alt bare trænger til oprydning og rengøring, som jeg ikke lige har overskud til....Hvor er det altså bare fantastisk og dejligt at 10 vidunderlige mennesker synes jeg er interessant og gider læse om mig og mine...
Det faktum fylder mig med glæde og taknemmelighed, og så kan jeg altså bare lige klare det hele igen...
Tusind tak fordi I vil følge med, I kære læsere... :o)

Jeg sender lige en omgang god karma herfra. Jeg kender godt fornemmelsen af at mangle kræfter, men jeg håber, at udsigten til de mange gøremål er værre end gøremålene i sig selv, så det hele går nemmere end forventet for dig. :-)
SvarSletHej ThinkingSpace. Tak for det :o) Du har sikkert ret, jeg skal bare i gang. Jeg føler bare mit faglige niveau trænger til et boost efter 1,5 år på barsel, ligenu kører det vist kun lige rundt på rutinen, og det er jeg ikke helt tilfreds med, men åh hvor jeg glæder mig til sommer, sol, fornyet energi, raske børn, nye kurser osv... :o) Det er nu rart at have noget at se frem til :o)
SvarSletHåber for dig og din familie at 2011 bliver lykkens år for jer. Tænker på jer :o)
Åh ja, den barsel kan virkelig sætte én lidt bagud. Men rutinen er nu ikke sådan at kimse af. Det sikrer nemlig, at man "overlever" det at være på arbejde samtidig med, at man er Mor. Jeg var selv på barsel i 2½ år i træk på nær to måneder i midten, og jeg syntes og synes, at det er H Å R D T! Man når ligesom aldrig at være 100% nogen steder, men det tror jeg bare at vi/jeg bare må acceptere, for ellers brænder vi/jeg ud for tidligt.
SvarSletHeld og lykke med husfremvisningen!!!!
Zpif, som også lige sender et kram: KRAM.
Tak for det, søde zpif...
SvarSletJa, det er rigtigt at rutinen redder en fra total fiasko, selvom man føler sig lidt som en lejlighedsvis.
Heldigvis kommer visdommen med alderen, og man lærer at vælge sine kampe, og derved økonomisere sine ressourcer...
Alder og visdom har også ramt min kære husbond, som har taget dagen i morgen fri til at muge ud og gøre huset fremvisnings-klart... Og jeg er kommet i gang med oplæg og status-skrivning... Måske ender det godt alligevel? :o)
Og et kram lige tilbage til dig :o)
Øjøjøj, du har da lige lovligt voldsomt for meget meget at se til! Og med en ryg der driller oveni, så er det altså de groveste løjer! Du skal huske at passe på dig selv, ik´! Og jeg kan godt se at du er oppe imod nogle ting, der er svære at aflyse - ellers ville det være oplagt at aflyse fx mellemøre-situationen! Hvad med arbejdet, kan du læsse oplægget over på en kollega?
SvarSletPas på dig - du har kun een af dig og vi vil så gerne ha' at du bli'r her lidt længere! KH M
Tak M, hvor er du sød...
SvarSletJeg har haft "en lille snak" med øre-bæstet, og vi venter med mellemørebetændelsen til mor her har bedre tid. Tror hun napper en halsbetændelse, krydret med slim hoste der følges op af den sædvanlige lungebetændelse i stedet... Men når det kommer til at toppe har jeg overstået det værste arbejdspres...
Desuden har jeg truet mig til nogle gode smertestillende hos min velmenende læge, og skulle det tage overhånd er jeg jo gift med misbrugsbehandlerEN himself...
Alt i alt en win-win sitjuasion ;o)
Dejligt at læse at du fik styr på den dåb-situation du simrede lidt over...
Nu har du 11 :-) men håber, at der er kommet mere overskud til siden indlægget.
SvarSletHvor dejligt :o) Velkommen til :o)
SvarSletGid jeg kunne sige ja mht overskud, men pt er det mig der er syg og MEGA ynkelig. (Jeg er ikke typen der lider i stilhed ;-)) Men sådan er vinterhalvåret jo og som pigernes læge siger "de skal bare skynde sig at blive store, så fanger de ikke så mange virus/vira"... Så det er jo bare alletiders og en hel vild nem løsning(not!)...
Men nu er det snart jul og jeg er helt tosset med julen, så det ser jeg frem til og det er jo dejligt :o)
God weekend til dig :o)