søndag den 27. maj 2012

Kære Gud...

...Hvad end du ville opnå ved at teste mig ved at sende to små djævle i forklædning af mine børn, så er det lykkes. Jeg klarede det ikk - jeg overgiver mig - vifter med det hvide flag... Vær sød at fjerne disse bæster og giv mig mine søde børn igen. Jeg magter ikke disse maskingeværssnakkende (hardcore auktionarius'er ville tabe kæben i misundelse), skrigende, krævende, provokerende, frådende finker... Jeg har søgt tilflugt i min elskede gamle VW, og hvis du elsker mig, Herre, så lader du mig finde et sted hvor jeg kan sprænge lydmuren med min fart... Amen fra Majbritt... Øhm, skal lige høre om dette så betyder at jeg ikke får min VW Toureg???

torsdag den 24. maj 2012

KBH...

 Efter flere måneder renoveringshelvede, som pigerne også har deltaget i, fik vi endelig lidt fri og tid til at hygge os sammen med dejlige venner i KBH... Ja, og så skulle HandyJan løbe marathon, men det måtte han jo selv tage sig af...
 Pigerne elskede hotellet...
 ... og specielt morgenmadsbuffeten...
 De har heldigvis ikke arvet min højdeskræk... Endnu :-/
 De dejligste engle...

onsdag den 18. april 2012

Hmmm...

Der er vist en der har leget med min telefon...



lørdag den 7. april 2012

Hello and good morning....


Note to self: Når vejen fra A til B synes længere end normalt og man har en fornemmelse af at skulle have drejet af, så er der nok noget om det...

lørdag den 24. marts 2012

"Molly"...


...flyttede ind for et par dage siden, og to sæt barneøjne lyser lykkeligt i hendes nærhed...




søndag den 18. marts 2012

Reparationsalder... ?

Lige nu bruger jeg min tid på at restituere ovenpå min (første?) åreknude-operation. Jeg har haft den defekte vene siden jeg var 19 år, og egentlig vænnet mig til den. Beslutningen om at få den fjernet tog jeg, fordi den blev ved med at springe, og efterlod et kæmpe ømt blåt mærke hver gang. Dog intet i forhold til understående billede.

Det er dog en sjælden modbydelig periode, dagene efter operationen. Jeg kan ikke engang køre i min elskede VW... Men mon ikke det er besværet værd? Hope so...

mandag den 12. marts 2012

Kære Gud...

.... (vol.127). Nu hvor jeg i søndags bl.a. lovede at være medsvoren i min dejlige nieces kristne opdragelse (ja selvfølgelig vil jeg da trætte hende med lange bibelske fortællinger og lignelser, når jeg langt om længe får lov til at passe hende – det siger da sig selv), ligeledes smilede venligt og forsøgte at udsende enormt kristne vibes til dit lettere maniske ”talerør” (læs: kvindelig præst) som – hånden på hjertet, Gud – nok burde have været udstyret med clipboard og headset for at matche hendes stringente opremsning af retningslinier for vores ophold i dit hus, jeg beder dig i denne sammenhæng, tilgive mig for at være tabt efter regel nr. 3 der vist omhandlede noget om hvornår vores børn havde brug for en pause i våbenhuset, da jeg desperat forsøgte at huske imellem hvilken af salmerne jeg skulle deltage i dåbsritualet, og min hjernekapacitet blev kraftigt reduceret pga overraskelse over præstens ”frisk-fyr-agtighed”, jeg håber desuden at det lykkedes mig at møde præstens ”du-narrer-mig-ikke”-blik med ægte fromhed, i hvert tilfælde forsøgte jeg at bøje hovedet lidt i ydmyghed... tror du så ikke, med tankerne på min indsats, at jeg kan få et lille bitte ønske opfyldt?

Amen fra Majbritt.

Ps. Undskyld at jeg brugte unødig benzin her til aften, thi jeg bare ikke var færdig med at køre i min bil.

Til min dejlige niece: ”Moster lover at forkæle dig råddent meget”<3