.... (vol.127). Nu hvor jeg i søndags bl.a. lovede at være medsvoren i min dejlige nieces kristne opdragelse (ja selvfølgelig vil jeg da trætte hende med lange bibelske fortællinger og lignelser, når jeg langt om længe får lov til at passe hende – det siger da sig selv), ligeledes smilede venligt og forsøgte at udsende enormt kristne vibes til dit lettere maniske ”talerør” (læs: kvindelig præst) som – hånden på hjertet, Gud – nok burde have været udstyret med clipboard og headset for at matche hendes stringente opremsning af retningslinier for vores ophold i dit hus, jeg beder dig i denne sammenhæng, tilgive mig for at være tabt efter regel nr. 3 der vist omhandlede noget om hvornår vores børn havde brug for en pause i våbenhuset, da jeg desperat forsøgte at huske imellem hvilken af salmerne jeg skulle deltage i dåbsritualet, og min hjernekapacitet blev kraftigt reduceret pga overraskelse over præstens ”frisk-fyr-agtighed”, jeg håber desuden at det lykkedes mig at møde præstens ”du-narrer-mig-ikke”-blik med ægte fromhed, i hvert tilfælde forsøgte jeg at bøje hovedet lidt i ydmyghed... tror du så ikke, med tankerne på min indsats, at jeg kan få et lille bitte ønske opfyldt?
Amen fra Majbritt.
Ps. Undskyld at jeg brugte unødig benzin her til aften, thi jeg bare ikke var færdig med at køre i min bil.
Til min dejlige niece: ”Moster lover at forkæle dig råddent meget”<3
